Velkommen til april-udgaven af NU!, der byder på to spændende indlæg.
For det første er Call for abstracts til NUBU Forskningstræf 2023, Udsathed PÅ TVÆRS – af professioner, institutioner, kategorier og arenaer, tilgængelig og tilmeldingen er åben - måske du skulle reagere på dette kald?
Dernæst bliver Susanne Bregnbæk præsenteret i forskerportrættet, hvor du kan blive klogere på hendes forskning, som har fokuseret på børn, unge og udsathed i Danmark og Kina.

Tag en kort pause fra dagens arbejde og nyd en kop kaffe i solen, mens du læser NU!

NUBU byder velkommen til årets Forskningstræf d. 26. og 27. oktober på Kursus og Konferencecenter Severin i Middelfart. I år er temaet:

Udsathed PÅ TVÆRS – af professioner, institutioner, kategorier og arenaer

NUBU inviterer undervisere og forskere på landets professionshøjskoler til forskningstræf om udsathed blandt børn og unge set på tværs af professioner, institutioner, kategorier og arenaer.

Formålet med forskningstræffet er at dele ny viden fra professionshøjskolerne, som omhandler børn og unge i udsathed. Forskningstræffet afholdes over to dage med overnatning, så der er rig mulighed for at inspirere hinanden og danne netværk – både i engagerende intermezzoer med refleksioner på tværs, i plenum og under uformelle former.

Med træffets tema ønsker vi at favne de mange måder, snit og bevægelser, som krydser, skærer eller kobler sig på tværs af kategorier, institutioner, forskningsfelter, professioner mv., og der inviteres til såvel monofaglige, tværfaglige som forskningsmetodologiske nedslag. 

Du kan orienterer dig yderligere i årets tema, læse resten af call'et og finde skabelonen, hvis du vil sende dit abstract ind, samt tilmelde dig herunder. 

Susanne Bregnbæk er lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og en del af NUBUs forskergruppe. Hun er uddannet antropolog fra Københavns Universitet og har beskæftiget sig med børn, unge og udsathed i Danmark og i Kina. Hendes ph.d.-afhandling fra 2010 byggede på feltarbejde i Beijing blandt kinesiske universitetsstuderende og fokuserede bl.a. på den psykiske mistrivsel og de mange selvmord blandt den generation, der voksede op under Kinas etbarnspolitik med store forventninger til deres individuelle formåen. Afhandlingen blev senere udgivet af Palo. Alto: Stanford University Press som bog under titlen Fragile Elite: The Dilemmas of China’s Top University Students. I sin fritid er Susanne bestyrelsesmedlem i foreningen Home Start Familiekontakt Danmark, der arbejder med ”omsorg uden krav” for familier i udsatte positioner i Danmark. 

Hun blev i 2016 ansat på det tidligere UCC, hvor hun fortsatte sit arbejde med at undersøge forholdet mellem familie og stat i en dansk sammenhæng og fokuserede særligt på dagtilbudsområdet. Da den såkaldte ”flygtningekrise” fyldte meget i den offentlige debat på det tidspunkt, blev hun optaget af, hvordan mange daginstitutioner oplevede det som en ny udfordring at modtage flygtningebørn. Derfor søsatte hun sammen med kolleger et forskningsprojekt, der fokuserede på dette under navnet ”Flygtningebørn og deres familiers møde med danske daginstitutioner”.  Udover en række videnskabelige artikler resulterede dette projekt også i bogen Flygtningebørn i danske daginstitutioner: Pædagogiske dilemmaer og balancegange. Dette projekt har siden dannet grobund for to efterfølgende kollektive forskningsprojekter - projektet ”Tidlig indsats i udsatte boligområder: Et antropologisk studie af gråzonerne mellem familie, stat og daginstitution” og projektet ”Liv i Limbo: Det svære forældreskab for familier i udsatte positioner”. Sidstnævnte handler om, hvordan familier og pædagoger håndterer usikkerhed og midlertidighed i spændingsfeltet mellem de paradoksale krav om ”integration” og ”hjemsendelse”. Susanne har i den forbindelse bl.a. udgivet artiklerne ”Questioning care: ambiguous relational ethics between a refugee child, her parents and the Danish welfare state” i the International Journal of Inclusive Education, ” Blinde vinkler: Asynkron tillid i tidlige indsatser overfor flygtningefamilier i Danmark” i Dansk Pædagogisk Tidsskrift” og “States of Intimacy: Refugee Parents, Anxiety and the Spectral State in Denmark” i et special issue om Intimate Belonging, Genealogy. Endelig udkommer bogen Paradigmeskiftets konsekvenser: Flygtninge, stat og civilsamfund, som hun er medredaktør på sammen med Professor, Mikkel Rytter fra Århus Universitet m.fl., senere i år. 

Susanne Bregnbæk brænder for at forstå menneskelige erfaringer i al deres kompleksitet og særligt forholdet mellem individuelle biografier og samfundsmæssige strukturer og magtforhold. Hun arbejder ud fra en kritisk fænomenologisk tilgang, der forsøger at kaste lys over, hvordan ulighed opleves eksistentielt såvel som politisk. Hun er lige nu særligt optaget af to forskellige spor. Det ene spor handler om at afdække blinde vinkler i den pædagogiske praksis, herunder også hvordan det gode børneliv og forældreskab politiseres. Hun er drevet af en ambition om at styrke multikulturel pædagogik, så der skabes lige deltagelsesmuligheder for alle børn og unge. Det andet spor er under udvikling og handler bl.a. om at forstå, hvorfor danske unge tilsyneladende mistrives i stigende grad - på måder der minder om kinesiske unges mistrivsel. Accelerationen af krav og forventninger til unge mennesker – både i Danmark og i Kina – er en global problemstilling, som kalder på at blive forstået og taget hånd om. Hun mener, at det her er vigtigt bl.a. at se kritisk på betydningen af psykologiseringen af unges livsverden som en del af nøglen til denne gåde. 

Du kan orientere dig yderligere i Susannes forskning på UC Viden samt holde dig opdateret på de kommende projekter, der varetager blinde vinkler i den pædagogiske praksis og den stigende mistrivsel blandt danske unge.