Anbringelse i slægt og netværk

Hvad kan Danmark lære af Grønland og Færøerne?

Under spørgsmålet: Hvad kan vi lære af Grønland og Færøerne? findes et nyt projekt. Her vil et nyt tværnationalt forsknings- og udviklingsprojekt (FoU) undersøge slægts- og netværksanbringelser til gavn for børn og familier.

International forskning peger nemlig på, at slægts- og netværksanbringelse er den anbringelsesform, der giver børnene de bedste betingelser for at klare sig godt i livet. Børn i netværksanbringelser har færre mentale og adfærdsmæssige problemer, højere trivsel og en afgørende tæt kontakt med deres familie. På trods af det pointerer Bo Morthorst Rasmussen fra UC SYD, at netværksanbringelser kun udgøres af omkring 7,5 % Danmark. Vender man derimod blikket mod Grønland og Færøerne synes det, at de benytter den ’private’ anbringelsesform mere end i Danmark, der hyppigst benytter professionelle. Alle tre lande har et behov for at øge antallet og kvaliteten af netværksanbringelser. Det har ført til ønsket om en ny dagsorden for rigsfællesskabets sociale og pædagogiske område, der løber fra januar 2022 til januar 2025. Dagsordenen skal realiseres gennem forskning, udvikling og uddannelse på det sociale og pædagogiske.

Det overordnede formål med forsknings- og udviklingsprojektet og samarbejdet er at indsamle viden, udvikle og afprøve en eller flere modeller til slægts- og netværksanbringelser, som skal kunne anvendes i praksis og øge antallet og kvaliteten af netværksanbringelser i Grønland, Færøerne og Danmark.

Projektet udføres i et samarbejde mellem UC SYD, VIA University College, SPS (Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat), Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet). (Du kan læse om forskernes første fysiske møde i Grønland i august 2022: Netværksmøde i Grønland – NUBU)

Projektet finansieres dels af interne midler fra de deltagende institutioner, og der er desuden givet bevilling til netværksmøder og projektopstart fra Nordforsk og Arktisk Samarbejdsråd NAPA.

Læs mere under ”Om projektet”, hvor projektet, forskerne og dets resultater præsenteres yderligere.

Tværnordisk netværksmøde på Færøerne

I juni 2023 satte partnerskabet for rigsfællesskabsforskning om anbringelser i slægt og netværk atter hinanden stævne – og denne gang på Fróðskaparsetur Føroya/ Færøernes Universitet i Tórshavn

Tekst: Anita Johansen, NUBU

Fotos: Bonnie Jensen & Anita Johansen

Formålet med netværksmødet i juni 2023 er en fortsættelse af det fælles forsknings- og udviklingsprojekt med fokus på, hvad vi alle kan lære af erfaringerne fra Færøerne og Grønland, som har flere anbringelser i slægt og netværk end Danmark har.

Forskerne ønsker at indsamle viden om dét, der har betydning for, at et ophold hos slægt og netværk giver børnene tryghed og udvikling og klogere på, hvordan private og professionelle håndterer og arbejder med børn og unge, der ikke kan opholde sig hjemme i en kortere eller længere periode af deres barndom.

I 2022 foregik netværksmødet i Grønland på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat, hvor der udover informative besøg i kommunen og på institutioner også blev plads til en fælles fordybelse i projektet. Projektet er forankret på Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet i Nuuk.

NUBU deltager som en del af partnerskabet i samarbejdet om at undersøge anbringelser i slægt og netværk i Færøerne, Grønland og Danmark samt bidrager til koordinering af netværksmøderne. Partnerskabet er et samarbejde mellem UC SYD, VIA University College, Fróðskaparsetur Føroya/ Færøernes Universitet, Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat/SPS og Ilisimatusarfik/ Grønlands Universitet.

Fotos fra venstre: Lise Jönsson Koumaditis (VIA), Bonnie Jensen (Ilisimatusarfik), Bo Morthorst Rasmussen (UCSYD), Anita Johansen (NUBU), Frida Poulsen (Fróðskaparsetur Føroya), Anthon Sand Jørgensen (VIA)

 

International forskning har gennem de senere år vist, at børn der anbringes i slægt og netværk, klarer sig bedre på sigt, end børn anbragt på institutioner og i professionelle plejefamilier. Børnene har bl.a. færre mentale, adfærds- og sundhedsmæssige problemer samt har en højere trivsel og bibeholder en tæt kontakt med deres familie og lokalsamfundet. Inddragelse af slægt og netværk har traditionelt set været udbredt i Grønland, som familiens forlængede arm i form af en slags uformel social bistand. Efter introduktionen til det danske socialsystem blev anbringelser i slægt og netværk nedprioriteret og anvendes i dag i mindre grad. Forskerne finder det værd at undersøge og diskutere på tværs af kulturer, hvordan man kan genopdage og genintroducere de grønlandske traditioner i det sociale arbejde, så den professionelle støtte til børn og familier styrkes og dermed bidrager til, at børnene får de bedste betingelser for at klare sig i livet.

Udover at projektet på sigt skal give viden og handlemuligheder til pædagoger, socialrådgivere, lærere, sygeplejersker samt deres ledere, institutioner, forvaltninger, kommuner og staten i alle tre lande, vil det suppleret give øget viden om både os selv og de andre. Potentielt vil det være en empowerment-proces, der kan bidrage til kapacitetsopbygning for samfundet som helhed.

Se desuden en detaljeret beskrivelse af forsknings- og udviklingsprojektet her samt forskerne bag.

Netværksmødet på Færøerne har udover opholdet på Universitetet også bestået af besøg hos det Centrale Børneværn, et af de lokale børneværn, Børneombudsmanden, et børnehjem og sidst men ikke mindst et besøg hos Fosterforældreforeningen. Alt sammen har det givet uvurderlig kulturel, historisk og nutidig viden og indsigt om anbringelsesområdet med fokus på anbringelser af børn og unge i slægt og netværk på Færøerne, som i øvrigt viste sig fra sin bedste side med flot vejr og en fantastisk smuk natur.

Det kommende netværksmøde foregår med fokus på danske forhold på VIA University College i Århus til efteråret 2023.

NUBU følger naturligvis op med et indlæg fra mødet.

Nordplus har bevilget midlerne til netværksmødet om det spændende tværnordiske samarbejde og NAPA, Nordens Institut i Grønland, har bevilget 250.000 kr. fra Arktisk Samarbejdsprogram til det første af tre planlagte projektår. I det første år sigter projektet mod at udvide den eksisterende basisviden om børn og unge, der opholder sig uden for hjemmet i Grønland, Færøerne og Danmark.