Om projektet: Pilotprojektet Dagtilbudssporet

Alle børn som medskabere af overgangen fra dagtilbud til skole som et fleksibelt deltagelsesrum

Under projektet ”Må jeg være med” (2018-2022) har ”Dagtilbudssporet” fungeret som et pilotprojekt, der har haft til formål at udvikle og undersøge legeværksteders potentiale som inkluderende aktivitetsform i overgangen mellem dagtilbud og skole. Det fleksible deltagelsesrum skal give mulighed for, at alle børn kan blive medskabere og legitime deltagere. Projektet er et empirisk studie af pædagogisk rammesatte og eksperimenterende legeværksteder med konstruktionsleg som aktivitetsform.

I ”Dagtilbudssporet” deltog 95 kommende skolebørn, omkring 20 skolebørn fra 3. klasse og 12 dagtilbuds- og skolepædagoger i starten af 2020 i projektets i alt fem ugentlige legeværksteder på den lokale folkeskole i et aarhusiansk skoledistrikt. I legeværkstederne blev deltagerne inddelt i fire grupper, hvor konstruktionslegene var designet og rammesat af deltagende pædagoger.

Forskningsprojektet bestod af tre forskeres institutionelt etnografiske (Smith, 2005) feltobservationer og fotografier fra legeværkstederne. Ud fra det empiriske grundlag vurderer de følgende fund som centrale for studiet:

Resultaterne og funktion i praksis

Legeværksteder i overgangen mellem dagtilbud og skole kan fungere som fleksible deltagelsesrum, hvor legens orden (Skovbjerg, Jørgensen & Sand 2022, in press) bliver central. De skoleerfarne børn fra 3. klasse får en afgørende rolle som igangsættere af de ”som-om” -universer (Vygotsky, 1978), som kan blive omdrejningspunkter for konstruktionslegenes mere materielt orienterede ”som-er”-processer (ibid.). Det skaber en mulighed for, at dagtilbudsbørnene løbende kan få en central deltagerposition i legeværkstederne som medskabere og videreudvikler af de konstruerede universer. Forudsætningen for fleksibiliteten og børnenes medskabende rolle er, at pædagogerne får etableret et overskueligt ”som er” -univers af materialer og rumligheder, og at de helt indledningsvist får initieret og opmuntret børnenes etablering af ”som-som” -fantasiuniverser. Når børnene har taget ejerskab over legen og er blevet medskabere, bliver pædagogernes hovedsagelige rolle at bidrage med yderligere materiale og inspiration, samt at stilladsere børnenes samspil i de situationer, hvor deltagelsen vanskeliggøres.

Legeværkstedernes sociale udveksling i studiet kan belyses med klassisk antropologisk teori om konkret og symbolsk gaveudveksling (Mauss, 2010). Dette perspektiv belyser i høj grad dét at blive en del af skolen som et spørgsmål om at tage imod ”gaver” i form af invitationer, materialer og idéer. I legeværkstederne udspiller denne gavegivning sig indenfor legens orden, og børnene sikrer deres legitime deltagelse og medskabende rolle ved at respondere meningsfuldt indenfor legens orden gennem udveksling af relevante ressourcer eller m.a.o. relevante ”gaver”.

Samlet set viser studiet, at legeværksteder stiller anderledes krav til de professionelles deltagelse end mange andre typer af overgangsaktiviteter (Se eksempelvis Stanak & Venelbo 2019). Legeværksteder kan aktualisere overgangen som en proces, hvor paratheden ikke ensidigt er barnets, dagtilbuddets eller skolens ansvar, men hvor alle parter gensidigt må justere sig efter hinanden indenfor rammerne af legens orden, hvilket fordrer at overgangen ses som et fleksibelt deltagelsesrum.