Undersøgelse af unges udforskning af køn og seksualitet

Udgangspunkt

Hvad gør man, når den nye dreng, der netop er ankommet til døgninstitutionen, ønsker at blive tiltalt og behandlet som en pige? Hvordan taler man som personale og som enkeltperson om køn og seksualitet med de unge, man arbejder med, hvis de ikke deler ens egen opfattelse af køn og seksualitet? Det har vi i efteråret 2022 undersøgt gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt det pædagogiske personale på døgninstitutioner og opholdssteder som del af vores praktikforløb ved NUBU.

Formålet med undersøgelsen er at kortlægge det pædagogiske personales viden, hvorfra denne kommer, samt deres tilgang til køn og seksualitet i praksis. Undersøgelsens forskningsspørgsmål lyder: “Hvordan forstår og forholder det pædagogiske personale på døgntilbud sig til køn og seksualitet blandt de børn/unge, de arbejder med?” I denne indledende undersøgelse har vi koblet køn og seksualitet sammen. Det fungerer til det indledende arbejde, som vi har udført, men vores arbejde med undersøgelsen og særligt litteratursøgningen har peget på (Se fx Mallon, 2011; Mallon & Perez, 2020), at dette potentielt kan være en forsimpling af de to begreber, der i visse kontekster kan være vidt forskellige (Læs fx Butlers redegørelse i Undoing Gender (Butler, 2010)).

Indledende arbejde

Vi har indledningsvist forsøgt at afsøge feltet om pædagoger, som arbejder med børn og unge i udsathed, og deres møde med køn og seksualitet hos de børn og unge, de arbejder med. Denne afsøgning har taget karakter af en række søgninger hos f.eks. BUPL, men også af forskningslitteratur indenfor bl.a. kønspædagogik. Overordnet kan man sige, at hvis feltet omkring seksualitet og udsathed hos børn og unge er underbelyst, så er feltet omkring køn og udsathed hos børn og unge ikkeeksisterende. Vi har ud fra litteraturen opstillet en række hypoteser. Hypoteserne om køn er et udtryk for vores nysgerrighed om de kønssyn, der hersker i praksis. Brønsted og Canger refererer her til tre kønsforståelser: Et biologisk, et socialisationsteoretisk og en konstruktivistisk kønsforståelse (Brønsted & Canger, 2016). Et eksempel på en sådan hypotese kunne være, at pædagogens kønsforståelse knytter sig til personens alder. Et andet eksempel på en hypotese er, hvor den professionelles viden om køn og seksualitet egentlig kommer fra. Da køn og seksualitet ofte diskuteres i vores samfund og på de sociale medier, formodede vi desuden, at pædagogens møde med barnet eller den unges seksualitet og køn primært kom fra personlige erfaringer eller lægmandsviden. Spørgeskemaet bærer præg af spørgsmål, der forsøger at be- og afkræfte vores hypoteser. I en indledende undersøgelse som denne har vi også forsøgt at inddrage så mange variabler som muligt: Betyder uddannelsesbaggrund noget? Alder? Antal år i feltet? Og meget mere.

Samplingen af populationen har været gennem LOS (Landsorganisationen for sociale tilbud) og FADD (Foreningen af Døgn og Dagtilbud). Spørgeskemaet er blevet tilsendt LOS og FADDs medlemsorganisationer. Vi har desværre ikke fundet et tal for, hvor stor populationen er, men har forsøgt at regne os frem til et tal på baggrund af, hvor mange anbragte børn og unge der er og den overordnede normering. Der er visse fejl og mangler i denne tilgang, f.eks. kan der være tilfælde, hvor der er flere ansatte end der er normeret til. Det er samtidig en mulighed for, at der er pædagoger o.l., som ikke er medlem i enten FADD eller LOS. Vi er her kommet frem til ca. 1317 ansatte. Men vi har altså ikke mulighed for at verificere stikprøvens repræsentativitet overfor resten af populationen. Grundet et indledende svagt antal respondenter, har vi måtte ty til diverse grupper på Facebook, som arbejder med målgruppen. Der er dog yderligere en risiko, da vi i princippet mister overblikket yderligere over, hvem der reelt set besvarer vores spørgeskema. Vi har modtaget i alt 44 besvarelser, som har fuldført spørgeskemaet og yderligere 7, der er besvaret delvist. De har besvaret en række spørgsmål om forståelse af køn, seksualitet, og om de mangler viden indenfor emnet.

Afrapportering

Vi har lavet en række univariate analyser. Mange af vores hypoteser kræver en bivariat analyse, men det har ikke været mulig grundet spørgsmålenes struktur. Det er f.eks. ikke muligt at vurdere, hvordan køn hænger sammen med kønsforståelse, da vi ikke kan pege entydigt på en bestemt kønsforståelse. Med så få respondenter kan det desuden diskuteres, om det er etisk forsvarligt at lave en bivariat-analyse, der be- eller afkræfter en af vores hypoteser. Det ville kræve yderligere undersøgelser.

Hvordan forstår du køn? Her kan du sætte flere krydser, hvis du er enig med flere forskellige udsagn.

I ovenstående tabel ser vi fordelingen af svarene på spørgsmålet “Hvordan forstår du køn?”. Respondenterne har haft mulighed for at bekende sig enige i flere udsagn. Her er to af svarmulighederne udtryk for det biologiske syn på køn. Her svarer 65%, at køn er tildelt ved fødslen, hvor 4% svarer, at køn ikke kan laves om. Vi ser altså, at over halvdelen af vores respondenter blandt andre syn har et biologisk syn på køn. 43% af vores respondenter har svaret, at køn påvirkes af samfundet, medierne, kulturen og/eller omgivelserne, hvilket kan oversættes til den sociologiske forståelse af køn. Ydermere har 39% svaret, at køn er det, som man opfører sig som eller klæder sig som. Dette kan oversættes til den konstruktivistiske forståelse af køn. På denne tabel kan vi ikke vurdere, hvordan respondenternes samlede kønsforståelse ser ud, men vi kan danne os et overordnet overblik over, hvor mange af respondenterne som abonnerer på en specifik kønsforståelse. 48% af respondenterne har svaret, at køn kan og bør ændres på, hvis man er født i den “forkerte” krop. Slutligt har et par respondenter tilføjet, at køn kan forstås som det, den enkelte definerer sig som.

Ovenstående viser os, hvordan respondenterne forstår køn. I den kommende analyse vil vi forsøge at vise, hvordan respondenterne forholder sig til køn og seksualitet.

I hvor høj grad føler du dig forberedt på mødet med børn og unges køn og seksualitet i dit arbejde?

Ovenstående tabel viser, hvorvidt det pædagogiske personale føler sig forberedt på mødet med børn og unges køn og seksualitet i deres arbejde. 58% føler sig i høj grad forberedt på dette møde, 13% føler sig i mindre høj grad forberedt, 27% føler sig i nogen grad forberedt, og 2% (1 respondent) slet ikke føler sig forberedt på dette møde.

I hvor høj grad har du gjort dig erfaringer med køn og seksualitet i arbejdet med børn og unge?

Denne tabel illustrerer, hvorledes respondenterne har gjort sig erfaringer med køn og seksualitet i deres daglige arbejde. Størstedelen af respondenterne har gjort sig erfaringer med køn og seksualitet i deres arbejde, hvilket anerkender, at en forholdelse til køn og seksualitet er en del af deres pædagogiske praksis. Præcis hvordan de har gjort sig disse erfaringer, kan vi ikke udtale os om på baggrund af denne variable, men vi kan med nogen sikkerhed bekræfte, at det er en del af pædagogerne inden for døgninstitutioners virke.

I hvor høj grad føler du dig udfordret ved spørgsmål om køn og seksualitet fra børn og unge?

I ovenstående tabel ser vi svarfordelingen i forhold til spørgsmålet om, i hvor høj grad det pædagogiske personale føler sig udfordret ved spørgsmål om køn og seksualitet fra de børn og unge, de arbejder med. Her ser vi, at 24% i mindre høj grad føler sig udfordret ved spørgsmål, 31% føler sig i nogen grad udfordret, og 45% føler sig slet ikke udfordret ved spørgsmål om køn og seksualitet fra børn og unge. En respondent tilføjer ydermere, at: ”identitet og seksualitet er ikke et tabu eller no-go hos mig, det er en del af at være socialpædagog” og en tilføjer, at: ”Børn, som har været misbrugt, kan have traumer, der gør det svært for dem at finde deres egen identitet og forholde sig til sig selv – derfor er denne slags samtaler vigtige. Det må aldrig fjernes fra indsatsen, selvom deres oplevelser måske er alvorlige, det er en misforståelse, hvis man tror, vi passer på dem ved at tie.”

I hvor høj grad mangler du viden om, hvordan du møder børn og unge om køn og seksualitet?

Ovenstående tabel er et argument for, hvorfor der er behov for yderligere undersøgelser indenfor feltet. Vi kan se, at der i praksis mangler viden om, hvordan pædagogen i døgntilbud møder børn og unge i samtaler om køn og seksualitet. Heraf har 78% svaret, at de i nogen eller højere grad mangler viden, hvortil kun 18% har svaret, at de slet ikke mangler viden indenfor feltet. Der er derfor grobund for yderligere undersøgelser om køn og seksualitet og børn og unge i udsathed for at producere denne viden. Dette rejser dog et spørgsmål om, hvor den viden, som eksisterer i praksis, kommer fra.

Hvor kommer din viden om køn fra? Her kan du sætte flere krydser, hvis din viden kommer flere steder fra

I denne tabel har respondenterne mulighed for at erklære sig enige i flere forskellige vidensforankringer. Vi kan konstatere, at respondenternes viden primært kommer fra deres erfaring og netværk. Det skal dog ydermere påpeges, at fjernsynsprogrammer som f.eks. nyheder, reality, morgenshows eller dokumentarer også er en stor påvirkning på respondenternes viden. Man kan igen ikke konkludere noget entydigt på baggrund af denne tabel, men en diskussion kan rejses om, hvor pædagogernes viden om køn bør komme fra.

Hvor kommer din viden om seksualitet fra? Her kan du sætte flere krydser, hvis din viden kommer flere steder fra

Denne tabel illustrerer, hvor det pædagogiske personale i døgntilbuds viden om seksualitet kommer fra. Ligesom med køn tegner der sig et billede af, at det primært er erfaring og netværket, som udgør vidensforankringen for det pædagogiske personale.  Det er blot endnu tydeligere her end ved kønsspørgsmålet. Samtidig ser vi også, at uddannelse har en større indflydelse. Der er desuden et generelt større antal respondenter under hvert svar (med undtagelse af svarkategorien: Sociale medier). Denne tabel kan være et argument for, at spørgsmål om seksualitet er nemmere at forholde sig til end spørgsmål om køn, hvortil en analytisk skildring er nødvendig i fremtidige undersøgelser.

Opsamling

Så hvordan forstår og forholder det pædagogiske personale på døgntilbud sig til køn og seksualitet blandt de børn/unge, de arbejder med? De tre forskellige syn på køn (den biologiske, sociologiske og den konstruktivistiske) er alle repræsenteret blandt vores respondenter. Her scorer den biologiske forståelse højest, og der er altså flest respondenter, der kan blive enige om dette syn. Det skal igen påpeges, at vi ikke kan vurdere, hvor mange af de forskellige kønssyn den enkelte respondent ser sig enig i, men kun vurdere repræsentationen af de forskellige syn blandt vores respondenter. Kun 7% af vores respondenter har ikke gjort sig nogle erfaringer i deres arbejde, så langt størstedelen af respondenterne har gjort sig erfaringer med temaet. Dette anerkender, at børn og unges køn og seksualitet er en del af den pædagogiske praksis på døgninstitutionerne. 45% føler sig ikke udfordret af spørgsmål fra børn og unge om køn og seksualitet, hvortil 55% føler, at spørgsmål om køn og seksualitet fra børn og unge er en udfordring for deres praksis. Dette bidrager til et argument om, at de professionelle mangler værktøjer til at håndtere mødet med køn og seksualitet i praksis. 18% føler slet ikke, at de mangler viden om temaet, hvor 78% føler, at de i nogen grad, mindre høj grad eller i høj grad mangler viden om temaet. Denne undersøgelse efterlader derfor et argument om dels at lave yderligere undersøgelser om pædagoger i døgninstitutioners møde med køn og seksualitet, og dels for at distribuere denne viden som disse undersøgelser skaber ud til de professionelle. Der er mange muligheder for en sådan distribution, det kunne eksempelvis være gennem øget fokus i uddannelsesregi, kurser eller på pædagogiske dage på de individuelle døgninstitutioner.

Af Mathias Kryger og Mette Klyve, Kandidatstuderende i pædagogik på Syddansk Universitet
Mathias undersøger “Læreres kønsstereotype handlinger og forståelser i praksis” i sit projekt og Mette undersøger i øjeblikket speciale om “Kærlighed i Pædagogik”.