Forskningsprogram hos VIA ser på trivsel med udgangspunkt i der, hvor barnet lever sit liv

Forskerne mødtes i NUBU

De tre forskere mødte hinanden, da de skulle udarbejde et forskningsprojekt for NUBU. Anette Boye Koch fortæller om deres møde: ”NUBU har været med til at gøre den her idé mulig, fordi selvom vi sad i samme organisation, så var det først da vi satte os ned og kiggede hinanden i øjnene og skulle generere nogle projekter i NUBU-regi, at vi fik øjnene op for, at det kunne være rigtig spændende at arbejde på tværs”. De endte med at blive så begejstrede for den tværprofessionelle forskning, at de har taget det tværprofessionelle med tilbage til VIA, og det er der nu kommet et forskningsprogram ud af. 

Børns trivsel på tværs af dagtilbud, skole og hjem hedder programmet og det har kørt siden den 1. januar 2020. Forskningsprogrammet fungerer både som forum og ramme for forskningen inden for trivselsområdet på VIA. 

Børnenes perspektiv

Det helt basale dogme for programmet er, at der skal arbejdes på tværs af fag. Motivationen bag tværfagligheden består i, at de vil flytte fokus fra professioners perspektiv til børnenes perspektiv, da som Anne Marie Villumsen forklarer: ”For at kunne se børns liv, der hvor de lever deres liv, er det nødvendigt at vi forsker på tværs. Jeg ved måske ikke særlig meget om dagtilbudsforskning, men jeg ved, at børn lever deres liv på tværs af hjem og dagtilbud. Jeg ved til gengæld mere om det sociale område og det derhjemme og om inddragelse. Så når jeg skal forstå børnenes liv i dagtilbuddene, er jeg afhængig af Anette, og når jeg skal forstå deres liv i skolerne, er jeg afhængig af Mette.” På den måde understøtter tværfagligheden en mere helhedsorienteret forståelse af forskningen i børn trivsel, der følger med barnet i dets skift på tværs.

Det tværfaglige møde

Et eksempel på et af de projekter, der er en del af programmet, er en undersøgelse af mødeformerne på tværs i kommunerne. Det interessante er, at forskernes egne erfaringer med at skulle forstå hinanden giver dem et bedre indblik i de forstyrrelser, der kan opstå blandt deres fagfæller. Mette Molbæk forklarer, at det til et møde gik op for dem, at de brugte helt forskellige ord til at beskrive børn og familiers medvirken: ”Skal vi tale om inddragelse, deltagelse eller involvering? Vi trækker på nogle forskellige begreber fra vores fagfæller, og det var der, at vores faglige forskelle trådte tydeligt frem, fordi for mig var det helt åbenlyst, at vi talte om deltagelse, men hvorfor nu det.”. 

Anne Marie Villumsen fortæller videre om, hvordan diskussionen om inddragelse og deltagelse har givet hende en mere nuanceret forståelse af dets indvirken i praksis: ”Indenfor det socialfaglige område taler vi normalt kun om inddragelse, men fordi jeg nu har siddet med Mette og Anette nogle år, så taler jeg lige så meget deltagelse, som jeg taler inddragelse. Det er simpelthen blevet en del af min faglige forståelse af, hvad der sker. Inddragelse det er en professionel handling. Deltagelse det er noget børn og familier kan, hvis vi giver dem de rigtige betingelser for det. Derfor kan vi slet ikke tale om inddragelse uden at tale om deltagelse.” Denne nuancering er et eksempel på hvad den tværprofessionelle forskning kan bidrage med. Det er planen, at indsigterne fra forskningen på tværs også vil blive til undervisning på tværs på Professionshøjskolerne i fremtiden.

Selvom de ikke har været i gang længe, har der allerede været så mange positive erfaringer med programmet, at Anette Boye Koch opfordrer andre til at gøre det samme som dem: ”Vi har kun været i gang i halvandet år. Og allerede synes vi, at der er et kæmpestort potentiale her. Der er ikke andre, der gør det her, hverken nationalt eller internationalt. Det ville være fantastisk, hvis der var flere, der begyndte at tænke forskningsprojekter på tværs, så vi også havde nogen at sparre med.”