Nye relationelle horisonter for institutionsanbragte børn og unge:
Ensomhed og tilhør

Formål og forskningsspørgsmål
Antallet af anbragte unge, der oplever svær ensomhed, er stigende og særligt unge anbragt på institution føler sig i højere grad ensomme (Lausten m.fl. 2022, 2023). Selvom vi har tal på, hvor mange der oplever ensomhed, mangler vi viden om, hvad der ligger bag disse tal.

Forskningsspørgsmål: 1.Hvordan oplever institutionsanbragte unge ensomhed – i hvilke sammenhænge og situationer opstår ensomheden? 2. Hvordan kan socialpædagogiske og socialfaglige tilgange hæmme eller understøtte institutionsanbragtes relationer (med jævnaldrende og voksne) og være med til at modvirke ensomhed og skabe tilhør?

Forskningsdesign
Projektet tager unges erfaringer alvorligt og skaber dybdegående kvalitativ viden om institutionsanbragte unge i alderen 12-15 år for at kaste lys over, hvad der ligger bag ensomhedsstatistikkerne. Det gøres teoretisk med afsæt i en kritisk fænomenologisk og relationel forståelse af ensomhed (Ozawa 2021, Steno 2023c) og metodisk via etnografiske, multisensoriske tilgange, der går udover individualiserede forståelser af ensomhed, og anskuer de anbragte børn og unge som forankrede i sociale kontekster.

Forventede resultater og videnskabelig formidling
Projekts primære output er a) tætte praksisnære fortællinger om unges ensomhed/relationelle horisonter, og b) et idekatalog med nye handlemuligheder for at understøtte unge anbragtes relationer og tilhørsforhold til socialpædagogiske og socialfaglige praktikere indenfor feltet.

Projektets resultater formidles i fem peer-reviewed artikler, et idekatalog samt i undervisningsmateriale til at styrke grunduddannelse og efter- og videreuddannelse.

Projektdeltagere
Susanne Bregnbæk, (PI-KP) og Anne Mia Steno (KP) Manon Alice Lavaud (KP), David Thore Gravesen (VIA), Gry Marie Tybjerg (UCL), Mitja Kobberup (UCL) og Birgit Mortensen (UCL)

Kontakt
Susanne Bregnbæk, lektor, ph.d., Det pædagogiske og samfundsfaglige fakultet, KP, subr@kp.dk