Bevægende idræt - for børn med særlige behov i skole og fritid

Eksisterende forskning viser, at børn med særlige behov er mindre fysisk aktive i både skolen, fritiden og i foreningerne, hvilket påvirker deres mentale sundhed negativt og medfører et mindre socialt netværk. Mangel på fysisk aktivitet kan derfor styrke den udsatte position.

Det tre-årige projekt ’Bevægende Idræt’, som løber fra 2023 til 2025, undersøger for første gang i en dansk skolekontekst, hvordan idrætsundervisningen i folkeskolen kan tilpasses børn med særlige behov gennem co-teaching som primær indsats. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden og foregår i samarbejde mellem tre professionshøjskoler (UCN, PH Absalon, UC SYD), NUBU, fire kommuner og seks skoler.

Formålet med projektet er at øge glæden ved og deltagelsen i idræt blandt børn med særlige behov, herunder elever med autisme, ADHD eller lignende udfordringer. Der arbejdes systematisk med co-teaching i idrætsundervisningen i udvalgte klasser gennem hele skoleåret 2023/24. Erfaringer fra et pilotprojekt på én skole i 2021, hvor co-teaching blev afprøvet med succes, inddrages i projektet.

Udover idrætsundervisningen i skolen fokuserer projektet også på fritidsdelen ved at skabe bro mellem skole og idrætsfritidslivet i samarbejde med Specialsport.dk. En e-guide over egnede fritidstilbud for børn med særlige behov bliver udviklet. Løbende workshops for lærere og pædagoger fokuserer på emner som co-teaching, inkluderende idrætsundervisning, børns sanser, eksekutive funktioner og mental sundhed. Praktiske øvelser og aktiviteter afprøves og integreres i undervisningen.

Læs mere om dette og andre projekter, støttet af Novo Nordisk Fonden, som fremmer sundhed hos børn og unge i udsatte positioner: Nyt projekt skal give børn med særlige behov flere gode oplevelser med idræt.

Læs også om status på projektet i denne artikel på Idrætsmonitor.dk


Metodeudvikling – inklusion, deltagelse og co-teaching

I projektet arbejder vi lige nu med at udvikle de metoder, vi skal bruge. Der er nemlig udviklet forholdsvis få redskaber til at vurdere elever med særlige behovs (i dette projekt elever med eller under udredning for autisme, ADHD, angst og OCD) inklusion og deltagelse i idrætsfællesskabet i en almen skolekontekst. I projektet er vi optaget af om eleverne i projektperioden kommer til at opleve større deltagelse og inklusion, når deres idrætslærere og pædagoger tilrettelægger undervisningen ud fra principperne om CO-teaching.

Vi arbejder derfor med at videreudvikle bl.a. disse tre kvantitative metoder:

  • Vi udarbejder et spørgeskema vha. et smileysystem til at indfange elevernes ’oplevelse af glæde for bevægelse” og ”inklusion’ i idrætsundervisningen. Udarbejdelsen af spørgeskemaet er udfordret af, at det skal kunne give mening for elever i 1. klasse, såvel som 9. klasse. Alle elever i projektet skal udfylde spørgeskemaet elektronisk ved start og efter afslutningen af forløbet for at se, om der sker nogle ændringer for børnene med særlige behov. Af etiske grunde bliver alle børn spurgt for at undgå stigmatisering, men også for at se om subgruppen af børn med særlige behov adskiller sig fra resten af elevgruppen. Spørgsmålene er inspireret af eksisterende forskning (Jin, Yun, Agiovlasitis 2018, Kendzierski , DeCarlo , 991) og er ved at blive pilottestet på et antal børn lige nu. Et eksempel er ”Jeg kan godt lide at være med i idrætstimerne”, men der er også spørgsmål som er operationaliseret med udgangspunkt i Farrells definition af inklusion (Farell, 2004). Her skal eleverne svare på en skala med 7 smileys fra ”meget uenig/sur og trist smiley” til ”meget enig/meget glad smiley” eller ”ved ikke”.

    For nærmere information kontakt Julie Dalgaard Guldager, UC SYD, jdgu@ucsyd.dk

  • For at kunne observere børn med særlige behovs deltagelses i idrætsundervisningen, har vi i projektet videreudviklet et ældre, systematisk inklusionsobservationsskema kaldet elevdeltagelsesprofiler (Ferguson & Tetler, 2011). Det væsentlige i denne metode er, at deltagelse ikke vurderes som en individuel handling, men skal ses i relation til konteksten og de øvrige elever i undervisningen. Elevdeltagelsesprofilerne vil blive udarbejdet både før og efter forløbet for at kunne vurdere om eleverne med særlige behov får en større tilknytning til og deltagelse i idrætsfællesskabet med CT som indsats.

    For nærmere information kontakt Laura Emtoft, Absalon, lme@pha.dk

  • I projektet er interventionen CT i idrætsundervisningen. Til at vurdere kvaliteten og omfanget af anvendelsen af CT i idrætsundervisningen, vil vi under forløbet bruge et CT-observationsskema med i alt 11 spørgsmål, samt mulighed for generelle observationer. Der tages afsæt i to CT-observationsguides udviklet af Murawski & Lochner, 2011. Disse er udarbejdet til boglige fag rettet mod en amerikansk kontekst, og derfor har vi tilpasset spørgsmålene og fokus så de passer til idrætsfaget i en dansk skolekontekst. Nu skal observationsskemaet pilottestes for at vurdere den praktiske egnethed.

    For nærmere information kontakt Anette Bentholm, UCN, anb@ucn.dk

Foreløbige resultater

Vi har gennemført de første målinger, der er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med alle 498 deltagende elever på skolerne, interview af 50 udvalgte elever med særlige behov, interview af de 12 idrætsunderviserteams og en del observationer og refleksioner med idrætsunderviserne omkring co-teaching og inklusion i idrætsundervisningen. 

Spørgeskemaundersøgelse inden opstart fik en flot svarprocent på 96 % af alle de elever med forældre-samtykke fra 6-15 år. Resultaterne på tværs af landet viser, at 21 % af eleverne kan defineres som ’børn med særlige behov (SB)’, hvilket er en højere andel, end vi havde forventet ud fra eksisterende rapporter.  

Når vi sammenligner børnene med SB og uden SB, er der ingen forskel mellem de to grupper i forhold til, hvor deltagende eleverne selv oplever at være, begge grupper har det generelt godt i kroppen efter idræt, ligesom de oplever, at de andre elever godt kan ’lide mig som den jeg er’ i idræt. Derimod er der en statistisk forskel mellem børnene med SB versus uden SB i forhold til deres oplevelse af at være med i idrætstimerne, om idrætstimerne er sjove og om eleverne oplever, at idrætslærerne og pædagogerne, godt kan lide dem som dem de er. Derfor ser vi bl.a. at:  

  • Børn med SB er ikke lige så glade for at være i idrætstimerne som børn uden SB 

  • Børn med SB synes ikke, at det er lige så sjovt at være med i idrætstimerne som børn uden SB 

  • Børn med SB føler ikke i samme grad, at lærerne eller pædagogerne i idræt kan lide dem de er, sammenlignet med børn uden SB 

Ny viden i en dansk skolekontekst 

At eleverne svarer som de gør, er ny dokumenteret viden i en dansk skolekontekst. Det bliver nu interessant at undersøge de indsamlede interview og observationer. Via de mange samtaler vi har haft med lærere, pædagoger og elever kan vi blive klogere på, hvorfor nogle børn ikke bryder sig om idrætstimerne – og deraf kan vi få en indsigt i, hvor og hvordan vi skal sætte ind over netop denne gruppe. 

  • Anette Bentholm (UCN); Laura Mørk Emtoft (Ph Absalon); Julie Dalgaard Guldager (UC SYD)

  • Anette Bentholm, Lektor og Ph.d. University College Nordjylland, anb@ucn.dk

    • I MOV:E magasinets særnummer fra 2019 er fokus på Tilpasset idræt og bevægelse i skolen’. I artikel 1 kan du læse om begreber i relation til inkluderende idrætsundervisning, og i artikel 3 om samarbejde mellem fagprofessionelle i idrætsundervisningen.

    • Udviklingen af vores co-teaching observationsskema rettet mod idrætsundervisningen har taget udgangspunkt i denne baggrundsartikel: Marawski 2022 co-teaching