Projekter om anbringelse

Advisory board

Forskning viser, at anbragte børn og unge ofte klarer sig dårligere end deres jævnaldrende, med højere frafald i uddannelsessystemet og lavere livskvalitet. De føler sig oftere ensomme og marginaliserede. For at forbedre dette, er der behov for, at voksne omkring dem arbejder på at modvirke marginalisering og hjælper dem med at tage kontrol over deres eget liv, herunder vedligeholde kontakt til familie og netværk.

I 2023 blev NUBU tildelt 15 millioner fra forskningsreserven. Formålet med finansieringen er at fremme og udvide den praksisnære og professionsorienterede forskning om anbringelser. Midlerne blev fordelt mellem fire forskningsprojekter, hver med sit unikke fokusområde som du kan læse mere om herunder.



Anbringelse i slægt og netværk

Læs det fulde abstract her

Formål og forskningsspørgsmål: Projektet har til formål at understøtte livsvilkår for anbragte børn gennem styrket viden om netværksanbringelser. Det besvarer spørgsmålet: Hvordan kan den socialpædagogiske og socialfaglige indsats i netværksanbringelsens tre kritiske faser forstås, forklares og forbedres?

Forskningsdesign: Projektet består af en indledende vidensindsamling og et litteraturstudie, efterfulgt af empirigenererende professionscirkler med involvering af relevante aktører.

Forventede resultater og videnskabelig formidling: Projektet bidrager med viden om netværksanbringelsens tre kritiske faser og praksis, som styrker inddragelse og samarbejde. Resultaterne formidles i tre peer-reviewed artikler og undervisningsmateriale.

  • Lene Mosegaard Søbjerg (PI-VIA); Bo Morthorst Rasmussen (UC SYD); Lise Jönsson Koumaditis (VIA); Stinne Tornøe Frederiksen (VIA); Sabina Jæger Jensen (UC SYD); Charlotte Ørnskov (UC SYD); Anthon Sand Jørgensen (UCN)

  • Lene Mosegaard Søbjerg, ph.d., uddannelsesdekan, Social og samfundsuddannelserne, VIA, lmos@via.dk

Sammen mod voksenlivet: Støtte og inddragelse af anbragte unge med autisme og udviklingshæmning og deres forældre i overgangen fra ung til voksen

Læs det fulde abstract her

Formål og forskningsspørgsmål: Projektets formål er at skabe bedre overgange for unge med autisme og udviklingshæmning (A/U), når de flytter fra et anbringelsessted til et botilbud. Vi besvarer forskningsspørgsmålet: Hvordan kan inddragelse af anbragte unge med A/U, samt deres forældre, kvalificere overgangen fra anbringelsessted til botilbud?

Forskningsdesign: Projektet er et kvalitativt, praksisnært forskningsprojekt, hvor forskere, professionelle fra fire institutioner, to kommuner, forældre og unge med A/U bidrager med viden.

Forventede resultater og videnskabelig formidling: Projektet bidrager med ny viden om metoder og tilgange i inddragelse af unge med A/U i beslutningsprocesser. Resultaterne formidles i fire peer-reviewed artikler og undervisningsmateriale.

  • Cecilie K. Moesby-Jensen (PI-Absalon); Inge Storgaard Bonfils (CoPI-KP); Naja Berg Hougaard (Absalon); Anna Kathrine Frørup (Absalon); Sandra Krebs-Hille (KP).

  • Cecilie K. Moesby-Jensen, Ph.d., sociolog, Docent, Center for Socialt Arbejde, Professionshøjskolen Absalon, ckmj@pha.dk


Hørt eller ej – om børns inddragelse i beslutninger om anbringelse og anbringelsessted

Læs det fulde abstract her

Formål og forskningsspørgsmål: Projektet undersøger, hvordan børneperspektivet påvirker sags- og myndighedsarbejdet i anbringelsesforløb med forældres samtykke. Det bidrager med viden om børns inddragelse i beslutninger om anbringelse og anbringelsessted.

Forskningsdesign: Projektet anvender kvalitative metoder til at belyse fagprofessionel praksis og forståelse af inddragelse, suppleret af en kvantitativ undersøgelse af mønstre i anbringelser.

Forventede resultater og videnskabelig formidling: Resultaterne formidles i to internationale og tre danske artikler samt undervisningsmateriale.

  • Frank Cloyd Ebsen (PI-KP); Ann-Karina Henriksen (KP); Mathilde Høybye-Mortensen (VIA); Vibeke Asmussen Frank (VIA); Cecilie K. Moesby-Jensen (Absalon); Marie Leth Meilvang (UCL).

  • Frank Cloyd Ebsen, Docent, Institut for Socialrådgiveruddannelse, KP, freb@kp.dk

Nye relationelle horisonter for institutionsanbragte børn og unge: Ensomhed og tilhør

Læs det fulde abstract her

Formål og forskningsspørgsmål: Projektet undersøger, hvordan institutionsanbragte unge oplever ensomhed, og hvordan socialpædagogiske og socialfaglige tilgange kan hæmme eller understøtte deres relationer og modvirke ensomhed.

Forskningsdesign: Projektet anvender etnografiske og multisensoriske metoder for at skabe dybdegående kvalitativ viden om institutionsanbragte unge i alderen 12-15 år, med en kritisk fænomenologisk og relationel forståelse af ensomhed.

Forventede resultater og videnskabelig formidling: Projektet vil generere praksisnære fortællinger og et idekatalog med handlemuligheder til socialpædagogiske og socialfaglige praktikere. Resultaterne formidles i fem peer-reviewed artikler, et idekatalog og undervisningsmateriale.

  • Susanne Bregnbæk (PI-KP); Anne Mia Steno (KP); Manon Alice Lavaud (KP); David Thore Gravesen (VIA); Gry Marie Tybjerg (UCL); Mitja Kobberup (UCL); Birgit Mortensen (UCL).

  • Susanne Bregnbæk, lektor, ph.d., Det pædagogiske og samfundsfaglige fakultet (KP), subr@kp.dk