I NUBU har vi særligt fokus på børn og unge som af forskellige årsager befinder sig i udsathed. Det kan fx handle om børn og unge i mistrivsel, med skolevægring, fysiske handicaps eller psykiatriske diagnoser, og som på forskellig vis er udfordrede ift. at udvikle livsmuligheder som en del af almene børne- og ungefællesskaber.

At være en del af fællesskaber med andre er afgørende for udvikling af livsmuligheder. Børn og unge lærer og udvikler sig sammen fx i dagtilbud, skole, SFO/klub og i fritiden. Det rejser spørgsmål om, hvordan børn og unge i marginale positioner kan gøre sig gældende, og hvordan fællesskaber skaber betingelser for udvikling af livsmuligheder.

Børn og unges fælles muligheder for at finde sammen, overskride udsathed, tage hånd om forskelle og løse konflikter er betinget af organiseringer og strukturelle opdelinger i børne- og ungelivet. I dette call sætter vi derfor fokus på, hvordan samarbejdsprocesser har afgørende betydning for, hvordan og hvorvidt børn/unge, professionelle og forældre kan udvikle handlekraft i relation til udvikling af inkluderende fællesskaber. Vi efterspørger således projekter, som skaber viden om muligheder og barrierer for samarbejde mellem børn/unge og voksne i vanskelige forløb med risiko for gensidige opgivelser, marginalisering af nogle børn/unge og sammenbrud i bestræbelser på at skabe en god hverdag sammen.

Eksisterende forskning peger på, at trods politiske og professionelle intentioner om at arbejde forebyggende og med blik for børns deltagelsesmuligheder og adgang til fællesskaber, igangsættes primært individuelle indsatser, når børn/unge vurderes at have ”særlige behov”. Det synes at være vanskeligt både at have øje for det enkelte barns/den enkelte unges behov samtidig med et blik for udviklingen af inkluderende fællesskaber. Med dette call tager vi afsæt i nødvendigheden af at overskride individorienterede indsatser og peger på behov for systematiseret viden om, hvordan professionelle kan samarbejde om at forstå og håndtere udsathedsproblematikker, som knyttes til børn/unges muligheder og barrierer for at udvikle et fælles hverdagsliv. Der er behov for at undersøge, HVAD der sker i samarbejdet om sociale problemer og ikke mindst, HVORDAN der kan udvikles nye samarbejdsformer, der understøtter et menings- og virkningsfuldt samarbejde i og om børns hverdagsliv. Der ønskes dermed bud på fremtidige, mulige veje at gå i udvikling af samarbejde om børn og unges trivsel i fællesskaber med andre.

Forskningsprojekterne forventes at inddrage børn/unges perspektiver på muligheder og problemer i hverdagslivets fællesskaber og at adressere spørgsmål om, hvordan forældre og/eller professionelle gennem samarbejde kan understøtte børn og unges fælles engagementer i omsorg for verden og hinanden. Dette kan fx være socialrådgivere, pædagoger, lærere, psykologer, sundhedsplejersker, professionelle i psykiatrien og/eller forskellige typer ressourcepersoner.