Kære læser

Så er det blevet tid til efterårets udgave af NU!

Mens året går på hæld, glæder vi os over, at NUBUs forskningstræf 2023 sidst i oktober måned blev rigtig godt modtaget af forskere og undervisere fra professionshøjskolerne, ja det gik bare helt forrygende i de bedste omgivelser på Severin i Middelfart. Du kan læse et indlæg om træffet med nogle eksempler på den viden, som blandet andet var med til at berige os alle, og det er muligt at tilgå nogle af præsentationerne samt Book of Abstracts på NUBUs hjemmeside.

Herudover er cirklen af netværksmøder i den tværnordiske netværksgruppe om anbringelser i slægt og netværk sluttet i Århus, og dette kan du også læse mere om i nyhedsbrevet.

Aktuelt er der travlhed i NUBU med vurderingen af de indkomne ansøgninger fra professionshøjskolerne til NUBUs puljemidler fra Forskningsreserven til forskning med fokus på børn og unge anbragt uden for eget hjem, som blev annonceret i det seneste nyhedsbrev, og invitationen kan stadig ses på hjemmesiden. Forskerne venter i spænding på, hvem der kan kaste sig ud i netop deres gode projekt. Alle får besked i december, så mere om dette i NUBUs kommende nyhedsbrev ved årsskiftet.

Rigtig god læselyst!

– NUBUs Nyhedsbrev på hjemmesiden fra november 2023

v. Anita Johansen, NUBU

NUBUs Forskningstræf 2023 er netop løbet af stablen den sidste torsdag-fredag i oktober, og denne gang på Konferencecentret Severin i Middelfart med flot udsigt til Lillebælt og de to broer, som en god metafor for det brobyggende, tværgående samarbejde, som NUBU står på mål for.

Forskningstræffets fokus var i år forskning i udsathed blandt børn og unge PÅ TVÆRS af professioner, institutioner, kategorier og arenaer.

Næsten 100 forskere og undervisere fra landets professionshøjskoler mødte entusiastisk op og delte viden, holdninger og refleksioner i spændende dialoger på kryds og tværs af vidensfelter og forskningstraditioner.

I invitationen blev årets tema for træffet beskrevet sådan:

”Udsathed på tværs adresserer, at udsathed rækker ind i og udover personlige, sociale, pædagogiske, didaktiske og sundhedsmæssige forhold, som børn og unge står over for i deres hverdagsliv og i professionel praksis. Samfundsmæssige forandringer, tendenser og forståelser sætter forhold, der producerer eller reproducerer udsathed, i bevægelse og skaber forandringer i betingelser for professionel praksis såvel monofagligt som tværfagligt. Spørgsmålet bliver således, hvilke udsathedsformer og implikationer, der produceres eller reproduceres i sociale, pædagogiske, didaktiske og sundhedsmæssige sammenhænge, og hvordan de væver sig ind i hinanden i professionel praksis. Endvidere bliver spørgsmålet, hvilke betydninger dette får for professionelles samarbejde på tværs, og hvilke forandringer tværgående forståelser kan gøre for at mindske udsathed”.

De indkomne abstracts fra oplægsholderne havde tematisk bredde med både tværfaglige og monofaglige oplæg, der sørgede for, at alle gik beriget hjem fra træffet. Se Book of Abstracts her for et godt indblik.

Fra godteposen med præsentationer skal her blot nævnes et par stykker, der tydeliggør de forskellige fagligheder og tilgange til årets tema:

” Hvad ved vi egentligt om autisme? Om professioners holdning til børn med autismes inklusion i folkeskolen” ved Jens Sand Østergaard (UCN), er et oplæg med fokus på behovet for en nærmere undersøgelse af, hvad fagprofessionelle ved om autisme for at udfordringerne med inklusionsopgaven på sigt kan løses. Fundene fra en regional spørgeskemaundersøgelse målrettet lærere, pædagoger, PPR-psykologer og skoleledere gjorde bl.a. opmærksom på, at specialpædagogiske kompetencer hos lærerpersonalet er vigtige for at komme i mål med inklusionstiltag. Her blev lagt op til en diskussion af hvilke tværprofessionelle kompetencer der er behov for i inklusionen af børn og unge med autismespektrumforstyrrelser (ASF) i den almindelige folkeskole.

”Inddragelse af børn og unge i forskningen” ved Pia Vedel Ankersen (UCL), var en workshop med udgangspunkt i det faktum, at børn og unge ønsker indflydelse, medbestemmelse og medansvar i vidensproduktion og beslutningsprocesser. Det diskuteres om, og hvordan, børn og unge kan gøres til medforskere med en skelen til magtoptikken, som kalder på refleksionen over reel inddragelse versus politisk korrekt pseudoinddragelse.

”Hvordan unge med epilepsi navigerer i et kropskapabelt landskab” ved Naja Berg Hougaard (Absalon), fokuserede i sin poster på analyser fra et kvalitativt projekt, som tegner et billede af, hvilke betydninger epilepsien har for de unges hverdagsliv i mødet med sundhedsvæsenet, uddannelsesverdenen og ungdomslivet generelt. De unge ønsker ikke kun at passe ind i verden med deres epilepsi, men drømmer om, at verden også passer bedre til dem.

”Bevægende idræt – for børn med særlige behov i skole og fritid”, ved Anette Bentholm (UCN) og Laura Mørk Emtoft (Absalon), er et igangværende, tværgående forskningsprojekt i den tidlige fase mellem UCN, UC SYD, Absalon og NUBU, som er  finansieret af Novo Nordisk Fonden. Projektet vil forsøge at ændre på det forhold, at børn i folkeskolen med særlige behov (ADHD, autisme, depression, angst og/eller OCD), er mindre fysisk aktive i skole og fritid end deres jævnaldrende. Eksisterende evidens viser, at denne målgruppe af børn qua deres psykiske og kognitive udfordringer er i en sårbar position, der betyder, at de er med i færre idrætsfællesskaber i skole og fritid samt oplever at blive ekskluderet i diverse idrætsmæssige sammenhænge, så generelt har de en dårligere fysisk og mental sundhed. Indsatserne retter sig både mod skoleidrætten og idrætsfritidsdelen, og målet er at give børnene gode oplevelser med idræt der. I skolen opkvalificeres idrætsundervisningen med co-teaching som indsats, og der arbejdes med brobygning mellem skole og idrætsfritidsdelen i samarbejde med NGO’en specialsport.dk. I projektet deltager fire kommuner: Vordingborg, Sønderborg, Hjørring og Aalborg, og i alt seks skoler. Der er lagt et stort arbejde i metodeudvikling for bedst muligt at kunne vurdere resultaterne. Aktuelt er der god gang i samarbejdet med skolerne. De kommende års forskningstræf vil følge projektets udvikling og resultater.

Projektet kan desuden følges her på NUBUs hjemmeside.

Træffets KEYNOTE-præsentation ”Han er bare blevet så dygtig – udsathed som datapunkter” ved Benedicte Bernstorff og Line Togsverd (UC SYD), som stiller det interessante spørgsmål: ”Hvilke syn på udsathed fremtræder i pædagogisk praksis, når tidlig indsats medieres gennem anvendelse af kortlægningsredskaber i dagtilbud?”. Projektet tilstræber at producere viden om, hvordan udsathedssyn sætter sig igennem som forståelser af barnet som bærer af en individualiseret målbar udsathed. Denne målbare udsathed bemærkes som en skarp kontrast til den nordiske pædagogiske tradition, hvor fokus netop er på børns leg, perspektiver og engagementer i det institutionelle hverdagsliv, som værende et holistisk børnesyn. I stedet tildeles de standardiserede, digitaliserede måleværktøjer en autoritativ rolle, som genspejles i det praksissprog, som beskriver barnet og deles på tværs af fagligheder.

Sidst men ikke mindst skal det spændende KREA-programpunkt ”Formidling på tværs” nævnes, arrangeret af Anette Boye Koch (VIA) og Jakob Bjerre (VIA), hvor deltagerne arbejdede med forskellige filmklip om udvalgte forskningsprojekter. NUBU glæder sig til at lægge de færdige film op på hjemmesiden.

På NUBUs LinkedIn-profil er der desuden små indlæg fra begge dage, som kan se ses her: NUBU - Nationalt center for forskning i udsathed blandt børn og unge på LinkedIn: Forskningstræf 2023:

NUBUs Forskningstræf 2024 foregår torsdag-fredag den 24.-25. oktober på Comwell Kellers Park, så sæt allerede nu et stort X i kalenderen, vi glæder os allerede😊

 Netværksgruppens tour de force med det formål at blive klogere på, hvad vi alle kan lære af erfaringerne fra Grønland og Færøerne, som har flere anbringelser i slægt og netværk end Danmark har, startede i Grønland i august 2022. Herefter gik turen til Færøerne i juni 2023, og i oktober 2023 med et foreløbigt punktum i Smilets By, Århus.

NUBUs Nyhedsbreve har gennem det sidste års tid berettet om forsknings- og udviklingsprojektets indsamling af viden fra besøg i Rigsfællesskabet, som skal gøre forskerne i netværksgruppen klogere på, hvilke faktorer der giver børn og unge på ophold i slægt og netværk en højere trivsel og bedre forudsætninger for at mestre livet end ved anbringelser på institution og i professionelle plejefamilier.

Trods det faktum, at den internationale forskning gennem de sidste 20 år bl.a. har vist, at børn i slægts- og netværksanbringelser har færre mentale, adfærds- og sundhedsmæssige problemer, har de sociale systemer stadig til gode at prioritere og implementere denne viden til gavn for børn og unges trivsel. I Grønland har man, traditionelt set, før tilpasningen til det danske socialsystem, inddraget slægt og netværk, så børn og familier har bibeholdt en tættere kontakt til hinanden og til lokalsamfundet; i dag sker det i mindre grad.

Forskerne i netværket finder det væsentligt og interessant at dykke ned i den kulturhistoriske viden om anbringelser i slægt og netværk i Grønland og på Færøerne, og med udgangspunkt i samtidens erfaringer tage dialogen om, hvad der samlet set kan bidrage til at styrke den fagprofessionelle støtte til børn og familier.

Målet er et forsknings- og udviklingsprojekt, hvor viden bidrager til udarbejdelse af kultursensitive modeller for socialt og pædagogisk arbejde, så slægts- og netværksanbringelse styrkes og udbredes som praksis på tværs af Rigsfællesskabet.

På det netop afholdte netværksmøde i Århus fortsatte partnerne med at styrke deres samarbejde med videndeling på tværs af ekspertområder samt ud fra fælles input og erfaringer fra besøgene på Grønland og Færøerne. For at afsøge nærmere hvad der skal til for at styrke prioriteringen af slægts- og netværksanbringelser i Danmark, var der bl.a. besøg af en engageret slægts- og netværksplejer gennem mange år, som berettede om både fordele og udfordringer for børn og familie. Tillige var der besøg af en kommunal familieplejekonsulent, som havde stor erfaring med anbringelser i slægt og netværk. Alt i alt var begge enige om, at ”man går en ekstra mil for sin slægt”, og at slægt- og netværksophold giver børn mulighed for at bygge bro til både forældre og andre nære familiemedlemmer på begge sider; det at barnet kender sit biologiske ophav, styrker klart identitetsdannelsen, kontakten med, og det at føle sig normal.

Mødedagene i Århus afspejlede en spændende dialog med refleksion og idéudveksling, så alle vendte berigede hjem.

Foto af Århus midtby

Netværksgruppen har netop publiceret artiklen ”Hvad kan vi lære af traditionelle grønlandske anbringelsesmetoder?” i Social Kritik nr. 169/2023-2 med temanummeret ”Kapacitetsopbygning og Empowerment i Grønland”.

Netværkssamarbejdet vil resultere i forskningspublikationer, artikler, projekt- og forskningssparring og på sigt hjemtagelse af eksterne midler til et større fælles forskningsprojekt.

Foto af netværksgruppens deltagere i Århus, oktober 2023: bagest fra venstre Bonnie Jensen (Ilisimatusarfik), Cecilie Nikolajsen (SPS), Sabina Jensen Jæger (UCSYD), Anthon Sand Jørgensen (VIA), Forrest fra venstre Lena Mathiesen Fly (SPS), Bo Morthorst Rasmussen (UCSYD), Mari Kleist (Ilisimatusarfik), Charlotte Ørnskov (UCSYD), Lise Jönsson Koumaditis (VIA).

Nordplus har bevilget midlerne til netværksmødet om det tværnordiske samarbejde i Grønland, og NAPA/Nordens Institut i Grønland har bevilget midler fra Arktisk Samarbejdsprogram til det første af tre planlagte projektår. I det første år har projektet sigtet mod at udvide den eksisterende basisviden om børn og unge, der opholder sig uden for hjemmet i Grønland, Færøerne og Danmark.

Uddannelses- og Forskningsministeriet pulje til understøttelse af Arktisk Forskning 2022 har bevilget midlerne til netværksmødet i Århus i oktober 2023.